Hvordan foregår terapi?

Terapien forgår som en samtale, hvor du kan tale om dine tanker, følelser og handlinger. Gennem terapeutens spørgsmål kan du udforske dine problemstillinger. Nogle spørgsmål kan være medvirkende til, at du finder nye svar. I terapien anvender jeg samtalemetoder, der hjælper dig til, at du bliver mere bevidst om dig selv, dine handlinger og din måde at være sammen med andre mennesker på. Via denne bevidsthed, bliver du i stand til at gøre op med – og forstå – dine uhensigtsmæssige mønstre og derved leve et liv i større balance. Min (terapeutens) tilgang er hele tiden at yde den bedst mulige sparring. Du er som klient eksperten i dit eget liv. Det bliver jeg aldrig, men kan via erfaring og tilgange yde dig lige præcis det modspil og medspil du har brug for. Det kræver en god kemi mellem terapeut og klient (mellem dig og mig). Følelsen af tryghed og professionel omsorg er ligeledes en væsentlig faktor for, at du som klient tør være åben, og der derved gøres plads til forandring.
hvordanforgårterapi